SE BILLEDERNE: Prins Carl Philip besøgte felthospital digitalt

Prins Carl Philip

Prins Carl Philip

Foto: Sara Friberg, Kungl. Hovstaterna / Sara Friberg, The Royal Court of Sweden

Sveriges prins Carl Philip var iført sin militære uniform, da han digitalt besøgte et nyt felthospital.

Tirsdag, 31. marts 2020 - af Christinna Braun

I denne tid er der mange, der hopper i dejligt afslappet tøj, da størstedelen af befolkningen er tvunget til at arbejde hjemme på grund af den verdensomspændende corona-virus.

Sveriges prins Carl Philip havde dog i dag iført sig sin militære uniform, da han skulle på digitalt besøg på et nyt felthospital i Göteborg.

- I dag var jeg på digitalt besøg på det nye felthospital ”Iva Kronan” i Göteborg. Felthospitalet er oprettet for at støtte plejen i Västra Götaland på grund af pandemien, skriver prins Carl Philip på sin og hustruen Sofias officielle Instagramprofil.

Dybt imponeret

Under det digitale besøg fik prins Carl Philip lov til at få en rundvisning i felthospitalet, hvor der er omkring 20 intensivpladser og 40 plejepladser.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

På rundvisningen fik prins Carl Philip også mulighed for at takke personerne bag felthospitalet for deres store indsats. Det nye felthospital er bemandet af hospitalspersonale fra Sahlgrenska Universitetshospital.

- Jeg er dybt imponeret over civil-militære samarbejde, og jeg er glad for, at jeg var i stand til at formidle min og min families dybe forståelse for det arbejde, der udføres, skriver prins Carl Philip yderligere på Instagram.

Se billedet, prins Carl Philip lagde op på Instagram herunder: