Dronning Letizia og kong Felipe testet for corona

Kong Felipe og dronning Letizia.

Kong Felipe og dronning Letizia.

Foto: Mega

Dronning Letizia og kong Felipe har ladet sig teste for Covid-19 eller coronavirus.

Torsdag, 12. marts 2020 - af Lene Skriver Bak

Torsdag morgen lod dronning Letizia og kong Felipe sig teste for coronavirus.

Testen blev udført efter dronningen har holdt møde med den spanske minister for ligestilling, Irene Montero, fredag.

Senere kom det frem, at ministeren er testet positiv for corona.

Hendes partner, Pablo Iglesias, er nu i karantæne.

Det spanske hof har udsendt en meddelelse om testene.

- Baseret på den seneste tids aktiviteter for hendes majestæt dronningen og de informationer, regeringen leverer om præventive indsatser i sundhedssystemet, har deres majestæter gennemgået en test for Covid-19 her til morgen. Resultatet af disse test vil blive offentliggjort. Tak, skriver hoffet.

Meddelelsen afslører ikke, hvornår man forventer at have svar på dronning Letizia og kong Felipes test eller hvornår resultatet bliver meddelt til offentligheden.