Maud Angelica hædret med fin pris

Maud Angelica holdt til sin fars bisættelse en stærk og rørende mindetale. Den har hun nu modtaget en pris for. 

Maud Angelica holdt til sin fars bisættelse en stærk og rørende mindetale. Den har hun nu modtaget en pris for. 

Foto: MEGA og Martin Høien

Prinsesse Märtha Louises ældste datter Maud Angelica har modtaget en fin pris for sin tale ved Ari Behns bisættelse.

Lørdag, 8. februar 2020 - af Christinna Braun

Sorgen fyldte Oslo Domkirke den 3. januar, da prinsesse Märtha Louises eksmand Ari Behn blev bisat.

Han tog sit liv første juledag efter længere tids psykisk sygdom.

Parrets ældste datter, Maud Angelica på 16 år, holdt ved bisættelsen en stærk og rørende mindetale for sin far, og det er den tale, hun nu er blevet hædret for.  

Der er altid en udvej

Da Maud Angelica stod ved talerstolen i Oslo Domkirke ved Ari Behns bisættelse, lagde hun stor vægt på, at der altid findes en anden udvej end at tage sit eget liv.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

- Far må have været så træt, at han må have følt, at han ikke nogen anden udvej end at forlade denne verden. Men der tror jeg, han tog fejl. Der er altid en udvej.

- Selvom det ikke føles sådan. Der er folk derude, som kan og vil hjælp. Du kan få hjælp, og det kan blive bedre. Alle i denne verden fortjener kærlighed og glæde, og det gør du også. Jeg beder dig af hele mit hjerte, sjæl og krop – spørg om hjælp.

Sætter ord på smerten

Maud Angelica modtager prisen for sin åbenhed omkring psykiske lidelser og selvmord i mindetalen til sin far. National Forum for Emergency Psychiatrys pris går til en eller flere mennesker hvert år, der har bidraget til at skabe fokus på emnet.

Juryen begrunder valget på Maud Angelica blandt andet således:

- Du sætter ord på smerten og skaber håb.

- Du er optaget af, at selvmord ikke er en løsning, og at selv i livets mørkeste øjeblik findes der en anden udvej. Med dine ord formidler du et budskab, som gør en forskel.