Fyrst Albert ude af isolation: På vej hjem til familien

Fyrst Albert, fyrstinde Charlene og deres børn kronprins Jacques og prinsesse Gabriella. 

Fyrst Albert, fyrstinde Charlene og deres børn kronprins Jacques og prinsesse Gabriella. 

Foto: MEGA

Fyrst Albert har fået lov til at forlade sin isolation, to uger efter han blev testet positiv for corona-virus.

Tirsdag, 31. marts 2020 - af Christinna Braun

Det er to ugers tid siden, fyrst Albert af Monaco blev testet positiv for den meget smitsomme corona-virus, der har bredt sig til hele verden.

Lige siden har fyrst Albert været i isolation – langt væk fra hustruen fyrstinde Charlene og deres børn, Jacques og Gabriella på fem år. Nu har den 62-årige fyrste endelig fået lov til at afbryde isolationen.

Ifølge mediet PEOPLE har fyrst Albert det efter omstændighederne godt. Han døjer med lidt hoste, men det er normalt.

På vej hjem til familien

Fyrst Albert kan nu endelig få lov til at drage mod sin familie, som han har været isoleret fra den sidste tid. Planen er at tage til familiens hus Roc Agel, hvor familien har opholdt sig, siden Alberts isolation. Huset er stort nok til, at Albert og familien kan holde behørig afstand til hinanden. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

- Vi har facetimet, typisk om aftenen. Vi har fortalt historier og talt om, hvad vi har oplevet i løbet af dagen, siger fyrst Albert ifølge PEOPLE.

- Jeg håber, jeg får et ”velkommen hjem”-skilt!