SE BILLEDERNE: Britiske kongelige samlet til Harry og Meghans sidste officielle opgave

GALLERI: Britiske kongelige til Commonwealth Day Service

Commonwealth Day Service markerede Harry og Meghans sidste opgave som såkaldte "senior royals".

Tirsdag, 10. marts 2020 - af Malan Joensen

Prins Harry og hertuginde Meghan blev mandag genforenet med prins William og hertuginde Catherine på en officiel opgave for første gang i fire måneder. 

Dronning Elizabeth, prins Charles, hertuginde Camilla, prins William, hertuginde Catherine, prins Harry, hertuginde Meghan, prins Edward og grevinde Sophie var til Commonwealth Day Service i Westminster Abbey. 

Samtidig var det sidste gang, at Harry og Meghan kunne ses sammen med resten af kongefamilien på officiel opgave, fordi parret den 31. marts overgår til deres nye status som ikke fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie.

Ihvertfald for det næste års tid.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Fra den dato begynder en 12 måneder lang prøveperiode, hvor Harry og Meghan skal tjene deres egne penge og ikke udføre nogen officielle opgaver i kongeligt regi, og derefter vil aftalen blive evalueret.

Ved gårsdagens gudstjeneste var hertuginde Meghan ifølge Hello Magazine i fornemt, britisk design i form af en Emilia Wickstead-kjole, hat fra William Chambers, satintaske fra Gabriela Hearst og stiletter fra Aquazurra.

Hertuginde Catherine var i en Catherine Walker-frakke, hun tidligere har båret ved juletid i 2018, Sally-Ann Provan-hat og Gianvito Rossi-stiletter.

Grevinde Sophie strålede i en hvid og marineblå Suzanna-kjole og hat fra Jane Taylor.

Hertuginde Camilla var også klædt i marineblå i frakke og blondekjole fra Bruce Oldfield og en hat fra Philip Treacy.

Se galleriet med kongefamilien ovenfor.