VIDEO: Kronprinsesse Mary hopper og danser med musikalsk minister

Der var både musikalsk fest og farver samt dyb alvor på programmet, da kronprinsesse Mary deltog i stor begivenhed i København. Her kan du opleve Mary danse side om side med minister Magnus Heunicke og holde tale om et svært emne.

Torsdag, 30. januar 2020 - af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary var på job i Danmark efter et par stille og rolige uger i Schweiz, og noget tyder på, at hun har samlet en del kræfter i løbet af dagene med børnene i Verbier.

Mary satte gang i den

Der var i hvert fald gang i den til en stor begivenhed midt i København, hvor hun side om side med Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke hoppede og dansede til musik og sang serveret af Wafande.

Foto: Hanne Juul

Her kan du opleve Mary give den gas med ministeren og en masse friske teenagere til Mediekonkurrencen for skoler med overskriften ”Døden er da noget, vi taler om”.

Kronprinsessen talte til de unge

Kronprinsessen holdt også en stærk tale til begivenheden, hvor der blev sat fokus på, at vi skal tale mere om døden, mens vi lever livet fuldt ud.

Glad for at være tilbage

På vej ud af døren fortalte kronprinsessen, hvor glad hun er for at være tilbage på job i Danmark efter et par ugers tid i Verbier i Schweiz.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET fortæller en stolt kronprins Frederik om kronprinsfamiliens nye liv i Schweiz, og han løfter blandt andet sløret for, hvordan hans og Marys fire børn har det med skoleuniformen på Lemania-Verbier International School i Verbier.

Vi byder også på en flot reportage med prinsesse Marie og prins Joachim til galla i Paris.