Kronprinsesse Mary overrasket under prisuddeling

Kronprinsesse Mary fik under under en stor prisfest overrakt en dejlig gave, som hun og kronprins Frederik kan bruge til forkælelse i travle perioder.

Fredag, 31. januar 2020 - af Marianne Singer

Det handlede om store og vigtige emner, da kronprinsesse Mary for sjette år i træk uddelte Women's Board Award til årets mest talentfulde kvindelige bestyrelsesmedlem.

For som det blev nævnt flere gange undervejs, blandt andre af kronprinsessen selv, mangler der stadigvæk kvinder i Danmarks mange bestyrelser.

Sød overraskelse 

Men inden kronprinsesse Mary holdt sin stærke og veloplagte tale, blev der også tid til en lille overraskelse til den kongelige æresgæst.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Det var medstifteren af prisen, Susanne Hoeck, der overrakte kronprinsesse Mary en dejlig gave, som hun kan nyde med kronprins Frederik, når der er brug for lidt kvalitetstid i parrets travle perioder. 

Vigtigt med ligestilling 

I sin tale understregede kronprinsesse Mary, hvor vigtigt ligestillingen er både socialt og økonomisk og at der desværre stadig er lang vej.

Derefter overrakte kronprinsesse Mary prisen til årets vinder, Anne Louise Eberhard, der sidder i bestyrelsen i blandt andet Topdanmark, FLSmidth og Bavarian Nordic. 

Få kvinder i bestyrelserne 

Women’s Board Award blev første gang uddelt i Danmark i 2014. 

Prisen er stiftet af den danske journalist Susanne Hoeck og den norske organisation Styreinformasjon, og uddeles også i Finland, Norge, Sverige og Schweiz.
Partnere bag prisen er Alumni, Deloitte og Lederne.
I Danmark er lige nu kun hvert fjerde bestyrelsesmedlem i de børsnoterede selskaber en kvinde, og mere end halvdelen af virksomhederne har ikke en eneste kvinde i bestyrelsen.

 

Bor for tiden i Verbier

Årets tema var Sustainable Leadership. 
Kronprinsesse Mary bor for tiden i Schweiz med kronprinsparrets fire børn.