Advarselsmeddelelse

Missing Feeds plugin RedirectProcessor. Please contact your site administrator.

Kongefamilien donerer stort beløb til coronaberedskab

Dronning Margrethe.

Dronning Margrethe.

Foto: Martin Høien

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Kronsprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond donerer 750.000 til Røde Kors’ coronaberedskab.

Lørdag, 21. marts 2020 - af Laura Dalgård Hansen

Coronasituationen i Danmark er alvorlig, og sundhedspersonale og organisationer arbejder på højtryk for at mindske spredningen af den farlige virus.

Og nu er der en håndsrækning på vej fra kongefamilien.

Kongefamilien støtter vigtigt arbejde 

Kongehuset meddeler på sin hjemmeside, at Dronning Margrethes og Prins Henrik Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond donerer sammenlagt 750.000 kroner, som skal støtte Røde Kors’ coronaberedskab i Danmark.

I meddelelsen fra kongehuset står der følgende: 

"Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond ønsker at støtte Røde Kors' coronaberedskab i Danmark med henholdsvis 500.000 kr. og 250.000 kr.

Røde Kors' indsats har særligt fokus på at støtte Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige beredskab med blandt andet et akut oprettet Hjælpenetværk og et ekstra callcenter for Rigspolitiets coronalinje, hvor Røde Kors' frivillige i døgndrift tager imod henvendelser fra borgere og hjælper dem videre.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Med donationen ønsker de kongelige fonde at understøtte det beredskab, der lige nu arbejder på højtryk i Danmark."