Dronning Margrethe tilbage på Amalienborg for at gøre sig klar til nytår

Foto: Allover Press

Efter gode dage på Marselisborg i Aarhus er dronning Margrethe vendt tilbage til København og Amalienborg, hvor der er travlhed op til nytåraften.

Lørdag, 30. december 2017 - af Ulrik Ulriksen

Lørdagen har budt på residensforlæggelse til Amalienborg for Hendes Majestæt dronning Margrethe efter mange skønne dage på Marselisborg Slot i Aarhus.

Dronningen er vendt hjem til et Amalienborg, hvor der er masser af aktivitet både indenfor og såmænd også udenfor på slotspladsen, hvor TV 2 og DR forbereder deres direkte transmissioner fra nytårsaften.

Nytårstale og privat fest

Den 31. december er nemlig en af de helt store dage på Amalienborg, hvor dronning Margrethe er hovedpersonen, når hun leverer sin nytårstale siddende ved skrivebordet i sit palæ.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Efter at have leveret sin tale plejer der at være privat markering af nytåret på programmet for regentparret. Sådan har det i hvert fald været de senere år med blandt andet en Olsen-banden udklædningsfest for et år siden i privaten hos vennen Bent Fabricius-Bjerre.

Dronning Margrethe får travlt

For dronningen er den næste tid i det hele taget ganske travl, og allerede 1. januar er der således nytårstaffel på Amalienborg på programmet.

BILLED-BLADET dækker naturligvis nytårstaflet her på dette site, hvor der både vil være reportage og video-indslag fra 2018s første store begivenhed med dronningen, kronprinsparret og prinsesse Marie og prins Joachim i hovedrollerne.