Alle elsker Mary, Frederik og børnene: I er så søde!

Foto: Hanne Juul

Den seneste tid har kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt deres fire børn markeret sig flot midt i en vanskelig tid med coronakrise. Det er noget, danskerne sætter pris på.

Tirsdag, 31. marts 2020 - af Ulrik Ulriksen

Med opslag på de sociale medier og med indslag på tv har kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sammen med deres fire børn prins Christian, 14, prinsesse Isabella, 12, og tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent, 9 år, gjort sig godt bemærket midt i en vanskelig og udfordrende tid med coronakrise i det danske samfund.

Mary og Frederik og alle fire børn i haven

På det seneste har Mary og Frederik og børnene været fremme med udtalelser og nye billeder på de sociale medier i forbindelse med udsættelsen af Royal Run-motionsløbet fra juni til september, og i lørdags var kronprinsfamilien hovedpersoner i et skønt indslag fra Amalienborg-baghaven.

Kronprinsfamilien på tv

Mary, Frederik og børnene var med tv-indslaget hjemme fra privaten ved Frederik VIII’s Palæ med til at sætte gang i TV2-programmet ”Danmarks står sammen”, der havde fokus på coronakrisen og danskernes nye hverdag.

Ros fra Danmark og udlandet

Danskere og såmænd også en del royale fans fra andre lande rundt omkring i verden er helt vilde med kronprinsfamiliens bidrag i en svær tid.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

- I er så søde, skriver en kvinde i en kommentar om kronprinsfamilien på Facebook, og en anden skriver, at Mary og Frederik og børnene går lige i hjertekulen.

Fint at høre Christian og hans søskende

- De er så sympatiske alle seks, og deres børn virker dejligt glade og meget velopdragne, lyder det desuden fra en royal fan, der synes, at det er så fint at høre, hvad børnene havde at sige om denne coronatid.

Tak til Mary og Frederik og børnene

Danskerne er bestemt rørte og stolte over den kongelige families indsats i denne periode, og på TV2 lørdag aften var de alle seks et stort hit.

- Tak for at vi altid kan mærke vores kommende kongepar og børn vil os så meget, lyder det meget dækkende for alle kommentarer fra en af de mange danske fans af kronprinsfamilien.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Køb abonnement på BILLED-BLADET