Prins Laurent ligger nu i koma

Prins Laurent.

Prins Laurent.

Foto: AOP

Den syge, belgiske prins er blevet lagt i kunstig koma.

Tirsdag, 25. marts 2014 - af Lisbeth Grube

Sidste tirsdag blev belgiske prins Laurent indlagt på universitetshospitalet Saint-Luc i Bruxelles – og noget tyder på, at hans tilstand er værre end først antaget. Nu ligger kong Philippes lillebror nemlig i koma.

- Prinsen er blevet lagt i kunstig koma, siger Pierre-Emmanuel De Bauw, talsmand for det belgiske kongehus, ifølge Svensk Damtidning.

Angiveligt behandles prins Laurent for en lungebetændelse på hospitalet.  Og eftersom der er stødt komplikationer til, er han blevet lagt i kunstig koma.

- Men situationen er stabil, lyder det fra talsmanden.

Mandag var kong Philippe på besøg hos sin bror på hospitalet i Bruxelles, og i morges var dronning Mathilde på sygebesøg.

50-årige prins Laurent har tre børn, Louise, Nicolas og Aymeric, med prinsesse Claire.