Vidste du? Phillip Faber spillede med i populær børnefilm

Foto: Krestine Havemann

Phillip Faber spillede som teenager med i en populær børnefilm.

Tirsdag, 31. marts 2020 - af Marie Krakau

Phillip Faber, der på rekordtid er blevet allemandseje, efter han har fået hele Danmark til at synge morgensang på DR1, var en populær herre allerede som teenager, hvor han spillede en af de bærende roller i "Bølle Bob". 

Faber spillede Leslie i den populære film "Bølle Bob" fra 1998. Hans karakter, der også blev kaldt "den ulækre fyr", var ny elev i Bølle Bobs klasse og havde ligesom flere andre karakterer sin egen sang, nemlig sangen "En ulækker fyr". 

En anden tv-darling, der også var på rollelisten på 90'er-filmen, er Amalie Dollerup, der allerede dengang havde vundet danskernes hjerter som Cille i "Strisser på Samsø". Nu er hun - ligesom som Phillip Faber - allemandseje takket være hendes rolle som Amanda i "Badehotellet". 

- TV