TILLYKKE: Tom Hanks fylder rundt

Tom Hanks.

Tom Hanks.

Foto: AOP

Superstjernen med ry som ”Hollywoods rareste mand” fylder 60 i dag.

Lørdag, 9. juli 2016 - af Casper Nielsen

Tom Hanks udødeliggjorde replikken i Forrest Gump: ”Livet er som en æske chokolader, man ved aldrig hvad man får”.

Men hvis  Hollywood var en æske chokolader, har Tom Hanks  -  der bliver 60 år i dag -  igennem en lang karriere forkælet sit publikum med, at man med ham altid næsten altid får noget professionelt, smagfuldt og delikat.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Spørg blot danske Sidse Babett Knudsen.

Hun har nu i to film spillet sammen med ”Hollywoods rareste mand”, som Hanks har ry for at være. Blandt andet fordi han altid giver sig god til at skrive autografer og tale med fans.

SE BILLEDERNE: Filmen Forrest Gump har tyve år på bagen

Tom Hanks og Sidse Babett Knudsen optræder sammen i filmen ”A hologram for the King”, der havde premiere i maj, og  kan til efteråret opleves i den tredje Dan Brown filmatisering, ”Inferno”, hvor Hanks igen spiller symbolforskeren Robert Langdon.

Sit første store publikum fangede Hanks i 1988, da han lavede ”Big”. 

Siden har Thomas Jeffrey "Tom" Hanks  fra Concord i Californien spillet  flere mindeværdige roller, bl.a. som Andrew Beckett i Philadelphia, titelrollen i Forrest Gump, kaptajn John H. Miller i Saving Private Ryan, og Chuck Noland i Cast Away, der for ikke at blive sindssyg på en øde ø begynder at tale med en basketball, som han kalder ”Wilson”)

Hanks har vundet den prestigefyldte Oscar for bedste mandlige hovedrolle to år i træk.

Først for Philadelphia i 1993 og derpå for Forrest Gump i 1994.

Privat har han været  gift to gange. Hanks første hustru, Samantha Lewes var han sammen med fra 1978 til 1987. Men Rita Wilson, som han giftede sig med i 1988, er han stadig sammen med.

De har været gennem en stor krise, da hun fornylig blev ramt af kræft.

Sammen har de børnene, Elizabeth, Chester, Truman og Colin Hank. Sidstnævtne er gået i sin fars fodspor, og er også blevet skuespiller.

LÆS MERE: Tom Hanks' kone kræftfri