TILLYKKE: Sir Roger Moore fylder 89 år

Foto: Hanne Juul

Bond-stjernen Roger Moore er stadig aktiv og har netop brugt sin karakteristiske britiske røst på at læse H.C. Andersens eventyr ”Prinsessen på ærten” op på en ny lydbog for børn.

Fredag, 14. oktober 2016 - af Casper Nielsen

Sir Roger Moore – der i dag 14. oktober fylder 89 år - har været gennem en hård tid sammen med sin hustru Lady Kristina Moore. Men trods det smertelige tab af Kikis datter Christina Knudsen må livet gå videre, og Sir Roger bruger det bl.a.  på at indtale lydbøger.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Manden med den gyldne stemme

Hvor den karakteristiske stemme i de store Bond-dage blev brugt på hviske forførende bemærkninger til 007’s nette nips, bruger Sir Roger den nu til dags på at læse op for børn og barnlige sjæle.

Han har netop udsendt ”Prinsessen på ærten” (The Princess and the Pea) på lydbog  og er også igen begyndt at svare på spørgsmål på sin offentlige hjemmeside fra sine millioner af fans. 

Britisk humor

Glimtet i øjet er tydeligvis det samme som da han spillede ”Helgenen”, ”De uheldige helte” og Bond.

På et fan-spørgsmål om, hvilken Bond-piges rolle han helst ville have spillet svarer Moore således på sin hjemmeside:

- Jeg tror, jeg ville have spillet min kone Kristina. Hun er den ultimative Bond-pige – og så får hun lov at kravle i seng med mig hver aften. Hvad kunne være mere perfekt …?