Skuespiller fra Crocodile Dundee død af coronavirus

Skuespilleren Mark Blum

Skuespilleren Mark Blum

Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller Mark Blum har mistet livet, efter at han blev ramt af den frygtede coronavirus.

Lørdag, 28. marts 2020 - af Karina Didriksen

Den amerikanske skuespiller Mark Blum er død 69 år gammel, efter at han blev smittet med coronavirus.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Mark Blum har medvirket i en lang række film og serier gennem sin karriere, og i 1986 spillede han Sues New York-kæreste Richard Mason i filmen ”Crocodile Dundee”, der havde den i dag 80-årige Paul Hogan i hovedrollen.

Mark Blum kunne have fejret sin 70-års fødselsdag i maj, men desværre blev han ramt af komplikationer i forbindelse med den frygtede sygdom, som tusindvis af mennesker verden over er ramt af.  

Andre filmroller 

Mark Blum er også kendt fra filmen ”Desperately Seeking Susan” fra 1985, hvor han spillede sammen med Rosanna Arquette og Madonna.

De senere år har han haft roller i serier som ”The Sopranos” og ”The West Wing”.

Han efterlader sig hustruen Janet Zarish, 65, der også er skuespiller.