Roger Moore er død

Sir Roger Moore med danskfødte lady Kristina.

Sir Roger Moore med danskfødte lady Kristina.

Foto: All Over

Roger Moore, 89 år, er død i Schweiz efter kort tids kamp mod en kræftsygdom, meddeler hans tre børn.

Tirsdag, 23. maj 2017 - af John Lautrup

Roger Moore kan ikke mere charmere verden omkring sig. James Bond, Helgenen og den uheldige helt har strakt våben. Den 89-årige skuespiller, UNICEF-ambassadør og ind til benet britiske gentleman er afgået ved døden i Schweiz efter en "kort, men modig" kamp mod cancer, som hans tre børn formulerer det i en meddelelse på faderens Twitter-profil. 

"Det er med et tungt hjerte, at vi må annoncere, at vores kærlige far, Sir Roger Moore, i dag er død i Schweiz efter en kort, men modig kamp mod cancer. Den kærlighed, som omgav ham i hans sidste dage, kan ikke beskrives med ord alene. 

Vi ved, at vores egen kærlighed og beundring vil blive mangedoblet mange gange verden over af mennesker, som kendte ham fra hans film, TV-serier og hans passionerede arbejde for UNICEF, som han betragtede som sin største bedrift. 

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Den hengivenhed, vores far følte, hver gang han gik på scenen eller ind foran et kamera, var en kæmpe opmuntring for ham og holdt ham travlt beskæftiget ind i hans 90. år. Helt indtil hans sidste offentlige optræden i november 2016 i London's Royal Festival Hall. Den fyldte sal hyldede ham i en grad, som rystede fundamentet på den bygning, der ligger i kort afstand fra, hvor han var født. 

SE BILLEDERNE: Roger Moores fantastiske liv

Privat begravelse i Monaco

Tak, far, for at være dig og for at være noget helt særligt for så mange mennesker. 

Vores tanker må nu vende sig mod at støtte Kristina i denne svære tid. I overensstemmelse med vores fars ønske bliver der en privat begravelse i Monaco."

Underskrevet: Deborah, Geoffrey og Christian.

Roger Moores tre børn fra ægteskabet med Luisa Mattioli.

LÆS OGSÅ: Roger Moores bonusdatter er død

Han var gift fire gange og efterlader sig Lady Kristina "Kiki" Moore, tidligere Tholstrup. Roger og Kristina blev i juli sidste år ramt af en stor sorg, da Kristinas datter, Christina, døde efter en svær kræftsygdom, blot 47 år gammel.

Parret var tætte venner med prins Joachim og deltog i begge hans bryllupper og børnenes barnedåb.  

LÆS MERE: Roger Moore: Et sidste farvel til bonus-datteren.