Hollywood-stjerne har fået barn med dansk kvinde

Elijah Wood

Elijah Wood

Foto: Mega

Hollywood-stjernen Elijah Wood, bekræfter, at han og den danske producer Mette-Marie Kongsved, er blevet forældre.

Torsdag, 20. februar 2020 - af John Lautrup

Elijah Wood, bedst kendt for sin rolle som Frodo i "Ringenes Herre"-filmene, har fået barn med sin danske kæreste, Mette-Marie Kongsved, skriver det amerikanske netmedie, US Weekly.

Parret har bekræftet nyheden overfor magasinet. Selve barnefødslen er dog ikke en nyhed for parret, eftersom Mette-Marie Kongsved, der er filmproducer, blev gravid allerede i december 2018. Den lille er altså mindst fire måneder gammel.

39-årige Elijah Wood og Mette-Marie Kongsved fik den glade besked om graviditeten juleaftensdag 2018.

- Og jeg har ikke røget en cigaret siden, har Elijah Wood fortalt i tv-showet "Late Night with Seth Meyers". 

Elijah Wood. Mette-Marie Kongsted Foto: Mega

Elijah Wood. Mette-Marie Kongsted

Mødtes i 2017

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

I juni 2019 viste Mette-Marie Kongsved for første gang sin voksende mave frem. De to mødtes i 2017, da de begge arbejdede på filmen "I Don't Feel at Home in This World Anymore", og i januar 2018 holdt de for første gang hånd offentligt. 

Ifølge svenske Aftonbladet startede den danske Mette-Marie på det Los Angeles-baserede filmselskab XYZ Film som praktikant i 2013 efter en karriere inden for moderne dans og ballet. Hun var fra 2011 til 2017 gift med filminstruktøren, Evan Louis Katz.