X FACTOR: Sway måtte sige farvel til drømmen

Foto: Thomas Laursen

Sway måtte desværre forlade "X Factor".

Lørdag, 29. februar 2020 - af Emilie Jepsen

I det andet "X Factor"-liveshow sluttede drømmen for Sway.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Sms-stemmerne blev talt op - gruppen Sway og Kali endte i farezonen. 

Ankerstjernes gruppe Sway gav den gas til "River/My Type" for at sikre sig en uge mere i showet. 

Pigerne viste, hvad de kan med deres stemmer, men det var desværre ikke nok.

 

Viste hensyn til Oh Land 

Kali gav en meget rørende optræden med sin egen sang "Du er ikke alene", da han gik på scenen anden gang. 

Sangen skrev han, da han var på afvæning, så den har en stor betydning for ham. 

Thomas Blachman havde det sidste ord, og for ham var det, Kali der rørte ham mest. 

Men for Thomas Blachman betød det også meget, at Oh Land ikke skulle miste en solist over 23 - for anden gang i træk. 

- Det er det mest begavede valg, der er taget i dette program. Kali er faktisk til stede. Nogen gange så evner folk at være til stede i deres liv og deres historie. De kan mærke noget. Når folk kan mærke noget, og ved at livet er alvor, vi kan være enige eller ej, men så kan vi andre også mærke noget, sagde Thomas Blachman efter showet.