Advarselsmeddelelse

Missing Feeds plugin RedirectProcessor. Please contact your site administrator.

Rolf Sørensen: Ser hverken forældre eller sønner

Rolf Sørensen

Rolf Sørensen

Foto: Hanne Juul

Rolf Sørensen og hans hustru er berørte af corona-krisen og holder sig mere eller mindre indendøre hele tiden.

Torsdag, 26. marts 2020 - af John Lautrup

Rolf Sørensen, 54 år, tager corona-krisen dybt alvorligt og har nærmest totalisoleret sig i sit hus sammen med sin hustru, Susanne. 

- Jeg har ikke set min mor og far de sidste to-tre uger. Susannes mor og far det samme. Vi kører forbi med kage og mad, stiller det foran døren, ringer på og går væk. Der er vi lige nu, siger den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende cykelkommentator på TV 2 til B.T. 

Samme forholdsregler tager ægteparret over for deres to store sønner, som ikke bor hjemme mere. Dem ser de heller. 

Rolf Sørensen boede i Norditalien i hele sin aktive karriere, og det har rystet ham at se, hvordan corona-epidemien hærger med død og elendighed i hans andet hjemland. Han har venner og bekendte i Bergamo, hvor militær-lastbiler forleden måtte køre de mange døde væk, fordi der ikke længere var kapacitet til at tage sig af dem i byen. 

Situationen i Italien har fået ham til at tage krisen "mega seriøst", og han opfordrer folk til at følge myndighedernes anvisninger til punkt og prikke. 

I det store billede betyder cykelløb ingenting. Det mener heller ikke Rolf Sørensen, men han ærgrer sig alligevel over at forårets klassikere alle sammen er aflyst. Han havde glædet sig til at kommentere dem, for lige nu er dansk cykelsport sprængfyldt med ryttere, der kan lege med på den helt store scene og derfor ville have haft reelle vinderchancer. 

Selv har han prøvet at vinde to af klassikerne. Nemlig Liege-Bastogne-Liege i 1993 og Flandern Rundt i 1997. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan