Derfor tager Lene Beier af sted på tur med familien

Lene Beier

Lene Beier

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

I en god sags tjeneste går TV2-profilen Lene Beier i morgen, fredag, en tur ned til vandet sammen med sin familie og to hunde, og du kan følge med.

Torsdag, 26. marts 2020 - af Ulrik Ulriksen

Midt i en mørk tid med coronakrise gælder det om at fokusere på det lyse og positive så meget som muligt for at holde humøret på et rimeligt niveau.

Lene Beier på gåtur

TV2-profilen Lene Beier skal i morgen, fredag, ud i det fri i en rigtig god sags tjeneste sammen med sin familie og to hunde, og du kan følge med.

- Tag på en dejlig gåtur sammen med skønneste Lene Beier, når hun sender live fra SMILfondens Facebook fredag d. 27 marts kl. 12, lyder det på SMILfondens Facebookside, hvor man også kan læse følgende:

- På fredag bliver det strålende solskin, og Lene vil sammen med sin familie og to hunde, gå en smuk tur ned til vandet.

Tag med ud i naturen

Fra SMILfondens side opfordres alle altså til at gå med på en virtuel tur ud i det fri:

- Vi håber du vil tage med på virtuel gåtur til en hyggelig snak og skøn natur sammen med Lene.
Vi glæder os :-)

Sisse Fiskers ønske

SMILfonden laver sociale arrangementer for børn med alvorlige og kroniske sygdomme i Danmark.
Formålet er at give børnene og deres familier en pause fra sygdom og nye fællesskaber.

Sisse Fisker Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET

Sisse Fisker

- Som mor til to sønner, der begge er blevet opereret på Børnekirurgisk Klinik, har jeg længe haft et ønske om at bidrage til en opmuntring for indlagte børn. Det er så vigtigt, at vi forkæler de her børn og deres familier, der til daglig kæmper en sej kamp med deres sygdom. Vi giver dem noget rart at tænke på, så det næste gang er lidt nemmere at komme på hospitalet, siger Sisse Fisker, som er SMILfondens stifter og bestyrelsesformand.