Camilla Miehe-Renard fejrer 10 års bryllupsdag i Cannes

Foto: Lars H. Laursen

49-årige Camilla Miehe-Renard og hendes 10 år yngre mand, Nicolai Gohs, fejrer torsdag, at de for 10 år siden sagde stort JA til hinanden.

Torsdag, 7. maj 2015 - af Helle Skram de Fries

Torsdag den 7. maj er det præcis 10 år siden, at Camilla Miehe-Renard og Nicolai Gohs sagde ja til hinanden i Garnisonskirken i København, hvorefter de var ægteparret Camilla Miehe-Renard og Nicolai Gohs Miehe-Renard. 

Dagen bliver naturligvis fejret, og det sker på La Croisettte i Cannes, hvor det stadig forelskede par nyder det lækre vejr og hinanden.

Camilla Miehe-Renard stadig forelsket

Kærligheden mellem dem er ikke blevet mindre med årene - blot stærkere.

"Alt for evigt" skriver Camilla Miehe-Renard på sin Facebook-profil, hvor hun deler et romantisk hold-i-hånd billede af parrets hænder, der holder kærligt om hinanden. 

Også stor dag for datteren

Et halvt år inden brylluppet fik de datteren Sophy Emilie Gohs Miehe-Renard, der blev døbt ved deres bryllup, så hun har også 10-års dåbsdag denne dag.

Siden er familien blevet forøget med den finske laphund, Laya.

Familien bor i Charlottenlund og senere i år venter to runde fødselsdage - Camilla Miehe-Renards 50 år og Nicolai Gohs Miehe-Renards 40 år.

Så 2015 er et år med mange festlige anledninger for familien Gohs Miehe-Renard.

Tillykke til Camilla Miehe-Renard og Nicolai Gohs Miehe-Renard - og til Sophy Gohs Miehe-Renard!

LÆS MERE: Camilla Miehe-Renard: Livet ændrede sig i Ikea.

 

 

 

- TV