Rystet Preben Kristensen: Så hør dog efter, hvad der bliver sagt!

Preben Kristensen.

Preben Kristensen.

Foto: Hanne Juul

Den 66-årige skuespiller Preben Kristensen er rystet over, at mange ikke følger statsministerens opfordringer.

Torsdag, 12. marts 2020 - af Helle Skram de Fries

- Jeg er stolt af vores statsminister - og flov over, at så mange slet ikke følger hendes opfordring om, at vi skal passe på hinanden, siger skuespiller Preben Kristensen til BILLED-BLADET.

Preben Kristensen roser statsminister Mette Frederiksens tale onsdag 11. marts, hvor hun lukkede Danmark ned.

- Hun gjorde det så godt og helt klart, og det gjorde sundhedsministeren også. Vi SKAL passe på hinanden, lyder det fra Preben Kristensen.

Bliver nødt til at lytte

Samtidig er han flov over, at så mange tilsyneladende slet ikke har hørt efter.

- Vi bliver nødt til at lytte, og det nytter jo ikke noget, at folk så styrter ned i supermarkedet og står helt tæt sammen for at hamstre toiletpapir. Vi er jo blevet opfordret til at blive hjemme - og ikke forsamle os de næste 14 dage! Det er jo ikke et særlig indviklet budskab.

Vi er udsatte

Både Preben og hans mand, firsør og makeup-artist, Søren Hedegaard, tager situationen alvorligt.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Foto: Lars laursen

- Jeg bliver selv 67 lige om lidt (lørdag 14. marts, red.), og Søren har atsma, så vi er udsatte. Men alle skal jo passe på hinanden. Selv de største egoister. De kan jo også blive syge - eller være smittebærere. Det er helt ufatteligt, at nogle mennesker ikke forstår nødvendigheden af at høre efter, hvad der bliver sagt.

Handler som vi plejer

- Hos os lytter vi til statsministeren og tager én dag ad gangen. Vi er foreløbig herhjenmme - går selvfølgelig ud og handler som vi  plejer - uden at hamstre eller stille os i en lang kø, forklarer Preben - og tilføjer:

- I morges skulle Søren hente æg og juice til vores morgenmad - lige som vi plejer, men kom tilbage, fordi der var kaos i supermarkedet.

Det går slet ikke

Lige nu skulle Preben Kristensen være til prøver på forestillingen "Natten er dagens mor" på Folketeatret, der har premiere 2. april.

- Vi er kun fire mennesker på scenen, men vi kysser og krammer, og det går jo slet ikke, fortæller Preben. 

De tre andre er Ellen Hillingsø, Anton Hjejle og Nicolai Jørgensen.

Skøn forestilling

Alle forestillinger på Folketeatret er aflyst.

- Det er en skøn forestilling, så det bliver dejligt at spille den på et eller andet tidspunkt, siger Preben om Lars Noréns familiedrama.

 

Niels Olsen