Se Camilla Miehe-Renards nye hundehvalp

Joan Ørting, Camilla Miehe-Renard og Sophy

Joan Ørting, Camilla Miehe-Renard og Sophy

Fotos: Privat

I mange år var den ræverøde Tabasco Camilla Gohs Miehe-Renards trofaste følgesvend, men siden den døde, har familien været hundeløs. Det ændrer sig nu.

Mandag, 1. oktober 2012 - af Helle Skram de Fries

- Nååårh!!, udbrød Camillas snart otteårige datter Sophy, da hun endelig efter den lange køretur fra København til Langeland kunne kramme lille Himalaya, som snart skal flytte ind hos familien i Klampenborg. Siden Tabasco for knap fire år siden døde af alderdom har Camilla Miehe-Renard savnet at have hund, og nu synes hun familiens liv passer til at tage imod en lille ny hundehvalp.

- Tabasco var en spidshund af racen Shiba Inu. Jeg elsker spidshunde, og da jeg fandt ud af, at Joan Ørtings finske lapphund Salka havde fået hvalpe, blev jeg interesseret. Det er en meget social spidshund, og den passer rigtig godt til vores liv. Vores datter Sophy bliver otte til november og kan få meget glæde af en hund, fortæller Camilla og tilføjer:

-Tabasco var en hanhund, men denne gang ville vi gerne have en pige, så det var heldigt, at der var en enkelt pige i kuldet.

- Og hun er sådan en skøn, rolig pige, fortalte Joan, da Camilla og Sophy var på timelangt hvalpebesøg på Langeland, hvor Joan bor med sin elskede, Carsten Islington, de fem hunde, seks-syv katte og en flok fritgående høns.
Sophy havde meget svært ved at slippe lille Himalaya, der kun er fire uger gammel, så der går en måneds tid, inden hun kan komme med hjem.

- Det glæder jeg mig helt viiildt til, lød det fra en begejstret Sophy.

- TV
Hugo Helmig