Ingen 70 års fødselsdagsfest til Jørgen Olsen

Jørgen Olsen.

Jørgen Olsen.

Foto: Dan Mariegaard

Den ældste halvdel af Brødrene Olsen har måtte aflyse den planlagte fejring af sin 70 års fødselsdag.

Lørdag, 14. marts 2020 - af Helle Skram de Fries

Søndag 15. marts fylder Jørgen Olsen 70 år.

Det skulle have været fejret, men på grund af faren for coronasmitte har Jørgen Olsen, fornuftigt nok, valgt at aflyse fejringen.

Det oplyser hans manager Steen Wittrock.

Glædede sig til at fejre dagen

BILLED-BLADET talte med Jørgen Olsen onsdag 11. marts - inden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.

Her kunne han fortælle, at han glædede sig til at fejre dagen søndag 15. marts på Café Sorgenfri i indre København.

- Der er jeg kommet i mange år, og det er et sted, jeg holder meget af. Vi bliver omkring 50 mennesker, fortalte Jørgen Olsen.

Uvist om Noller kommer

- Det er uvist om min bror kommer. Det er ikke sikkert, han kan. Det er helt forståeligt, men det vil selvfølgelig gøre mig ondt.

Foto: Lars laursen

Jørgens 65-årige lillebror, Niles "Noller" Olsen, indstillede sidste år karrieren på grund af en livstruende cancer.

Spillet sammen fra børn

Jørgen og Noller har spilllet sammen helt tilbage fra de var bare 15 og 11 år - dengang i bandet "Kids".

Og vi husker alle, da de i 2000 som Brødrene Olsen vandt først det danske Melodi Grand Prix med "Smuk som et stjerneskud" og siden Eurovison Song Contest i Stockholm med den engelske version "Fly On The Wings of Love".

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

 

Hugo Helmig